Improvisator   


Improvisator

Kursus- og konsulentvirksomhed.


Teambuilding

improvisation, kreativitet og kommunikation  


Kontakt

Kristian Skjærlund

60 66 78 16


ks@improvisator.dk


Runebergs Allé 42,

2860 Søborg

Hvad

Vi hjælper jer med at lave sjove og anderledes møder, personalearrangementer og teambuilding med fokus på kreativitet, kommunikation, samarbejde og improvisation. 


Korte indslag

Fx 1-2 timers program bestående af icebreakers, øvelser i improvisation og lette teatersportsdiscipliner.


Det handler om at lægge mobilen væk, glemme sig selv for en stund - og i stedet give hinanden en sjov og anderledes oplevelse.

Målet er nærvær her og nu, et bedre kendskab til hinanden og gode grin - men også samarbejdsregler og gode pointer, som I kan tage med i jeres fremtidige professionelle samarbejde. Vi øver os bl.a. i at gøre op med nulfejlskultur og perfekthed og træner i stedet modet til eventuelt at fejle på en konstruktiv og innovativ måde.

Vi øver at sige JA (til andres forslag)...OG ...(tilføje ideer selv) og andre improvisationsregler inspireret af den engelske teatermand Keith Johnstone, der ofte kaldes teatersportens "Godfather".


Længere indslag

En halv eller hel dags program med sjov og anderledes teambuilding, hvor der bliver tid til at arbejde mere seriøst med samarbejde, når der sker noget uforudset.


Der er mulighed for at arbejde med kommunikation eller inddrage forumspil (rollespil med fokus på fx feedbackkultur, kropsprog og kommunikation.

Der er mange muligheder og vi skræddersyr altid programmet efter jeres behov.


Hvordan

Vores indslag er en god blanding af korte oplæg og sjove praktiske øvelser, hvor alle deltagere kommer ud på gulvet på samme tid og prøver øvelserne på egen krop i makkerpar eller smågrupper uden at skulle "optræde" for hele gruppen.

Alle kan være med uanset erfaringer og evner inden for teater og improvisation: 

Improvisator har siden 2007 med stået for personaledage i over 100 danske private virksomheder og offentlige arbejdspladser - bl.a. Danske Bank, DR, Gyldendal, Esbjerg Kommune, Novo Nordisk, Folketinget, COWI, Århus Universitet, Grønlands Selvstyre, et inkassofirma i Køge og en børnehave i Brønshøj. Vi har stort set altid fået alle deltagere med på legen uanset branche og forudsætninger.


Det kræver naturligvis en "oversættelse" at bruge improvisationsteaterets samarbejdsregler i et team på en arbejdsplads - det er denne oversættelse Improvisator har specialiseret sig i.


Hvem

Improvisator drives til dagligt af Kristian Skjærlund, der er uddannet Master i Teaterpædagogik og har en stor erfaring som underviser og formidler fra sin tid først som lærer - og senere som lektor, konsulent og improskuespiller.


"Jeg løser opgaverne i samarbejde med mit solide netværk af dygtige konsulenter og improskuespillere, hvor de fleste ligesom jeg har en baggrund i improteatergruppen LAMA"

Kristian har specialiseret sig i improvisation gennem kurser med en lang række af de bedste undervisere, herunder Augusto Boal (forumteater) og Keith Johnstone (teatersport). Kristian har erfaring med organisations- og kompetenceudvikling gennem sit arbejde som projektkonsulent i COMONTO Aps og netværkskoordinator i Vækstakademiet under ScionDTU.


Hvad siger vores kunder?



"Endnu engang tak for et super godt arrangement. Det var en  samling glade og positive kolleger der drog videre til en god aften i byen. Vi fik helt sikkert alle "noget med hjem". Rigtig held og lykke med fremtidige arrangementer - vi vil være nogle gode ambassadører og anbefale jer vidt og  bredt!"

Tina E. Thidemann Lerche,

Orbicon A/S






"Det var virkelig sjovt og lærerigt. Det var en god måde, at du hele tiden fik rykket vores grænser en lille smule, så vi til sidst havde sluppet alle hæmninger. Og skeptikerne fik du omvendt. Tak skal du have. Du har vores anbefalinger herfra."

Tine Langendorff-Christensen,

Hewlett Packard






"Jeg selv synes, at det var godt, og at vi fik nogle gode input til, hvordan man også kan gribe opgaver an. Og så er det jo altid godt at være sammen med sine kolleger på en anderledes måde."

Jette Jørgensen, Procurement Coordinator, Novo Nordisk A/S






Hej Kristian!

Der er udelukkende positive tilbagemeldinger fra medarbejderne!

I henhold til vores tlf samtale angående programmet, var det super godt sat sammen i forhold til, hvad vi har brug for at arbejde med, og hvad der rører sig her.

Vi takker for en rigtig god dag, og jeg vil absolut invitere dig til et arrangement igen, og jeg vil anbefale dig til alle mine kollegaer :)

Lisbeth Pagaard, Juniorklubleder, Syddjurs Kommune







"Hej Kristian!

Mange tak for sidst til både dig og Kirsten. Jeg synes det var et super godt arrangement og jeg har udelukkende fået positive tilbagemeldinger."

Tania Forgillo, Afdelingsleder,

Økonomi- og Erhvervsministeriet