Opnå en stærkere organisation gennem improvisation!
En stærk organisation er en organisation, der er i stand til samarbejde om at improvisere når planerne ikke holder eller når man bevidst beslutter at forlade de faste rutiner for at udvikle nye ideer sammen.
Sådanne stærke organisationer må give medarbejdere mere plads til at "lege" med opgaverne og improvisere i helt almindelige hverdagssituationer.
Erfaringerne viser at dette kræver helt faste rutiner og klare aftaler om hvilke opgaver der må improviseres med. På denne måde nedbringes samtidigt antallet af medarbejdere der er "åndeligt fraværende" - et fravær der ofte overskygges af jagten på det mere håndgribelige sygefravær.
You meet the nicest people on a Honda!
Honda løb i starten af 60érne ind i mange problemer med levering af deres store tunge macho-motorcykler tiltænkt den hårdkogte amerikanske motorcykel-subkultur.
Hondas medarbejderne i USA måtte til sidst improvisere og begyndte at sælge ud af de små motorcykler, der var tiltænkt medarbejdernes interne transport i Los Angles. Det blev en kæmpe og helt uforudset succes med helt almindelige amerikanere som købere.
Reklamefolkene fulgte op og improviserede en ny kampagne der brød med den officielle machostrategi og solgte de små motorcykler under mottoet ”You meet the nicest people on a Honda.”
Dette slogan fik de ved et tilfælde fra en reklamestuderende. Det blev brugt i en fart og var altså ikke resultatet af rationel tænkning, målgruppeanalyser og anden planlægning, men derimod et resultat af improvisation og brug af intuition.
- I løbet af få år havde Honda erobret store andele af det amerikanske motorcykelmarked.
Litteratur: MINTZBERG, PASCALE, GOOLD and RUMELT, 1996: The "Honda effect" revisited. California Management Review, 38(4) |