|
Improvisation
Im-pro-visation betyder direkte oversat u-forud-set.
Når vi improviserer, finder vi de spontane, skæve uforudsete løsninger.
For mange mennesker er improvisation noget, man gør af nød, når planerne ikke holder.
Men hvorfor kun få adgang til disse uforudsete og ofte meget kreative ideer, når planerne ikke holder?
Hvorfor ikke bevidst angribe komplekse situationer med en improviserende tilgang?
Improskuespillere og jazzmusikere har en lang tradition i at træne denne måde at angribe verden på. Vi tilbyder jer øvelserne og teknikkerne, der gør det muligt selv at vælge improvisation som et professionelt værktøj i idéudvikling, innovation og teamsamarbejde. Det kan læres!
Sig "JA ... OG"!
Teatersportens ophavsmand, Keith Johnstone, har skabt en lang række øvelser, der er beregnet på at træne skuespillere i at være mere kreative og nærværende i nuet.
Det er vores erfaring, at disse øvelser i praksis fungerer fantastisk som teambuildingsøvelser, og at grundreglerne kan forandre et teams arbejdsmiljø og ydeevne.
En af de vigtigste regler i disse øvelser er at sige "ja" til andres forslag ”og” samtidigt tilføje sine egne ideer. Det handler samtidigt om at turde begå fejl og komme sin frygt og præstationsangst til livs for at kunne være spontan, kreativ og til stede i nuet.
Improvisation på jobbet?
Keith Johnstone siger, at improvisationen starter, når man bryder en rutine. Vi skal altså ikke rutiner til livs – hverken på scenen eller i teamsamarbejdet – men lave klare og gode arbejdsrutiner, der indimellem brydes ubevidst for at redde situationen eller bevidst for at skabe nye innovative ideer.
I Danmark bruges der hvert år milliarder af kroner på kurser i planlægning, men ikke mange penge på at træne medarbejderne i at samarbejde, når de nye store forkromede planer skal efterleves, når det nye it-program bryder sammen, når strukturreformer, rationalisering, finanskrise, karikaturtegninger i avisen, terrortrusler, influenzaepidemier, naturkatastrofer ude i verden eller blot en snestorm i Danmark ændrer forudsætningerne for vores arbejde.
Uden det fulde analytiske overblik træffer vi midt i kaos de bedste beslutninger og kan bagefter undres over, hvor de uforudsete, kreative og kompetente løsninger pludselig kom fra. Vi improviserer!
Improvisation og spontanitet
Skuespillere, musikere og andre kunst-nere kender improvisation som en arbejdsform, der trives bedst, når man tillader sig selv at begå fejl.
Derfor har de fleste store rock- og jazzmusikere gjort det til en vane at vende tilbage til de "skæve" toner og lege med dem i nye rytmiske figurer, i stedet for at græmmes over dem.
Improskuespillere forsøger på samme måde at bruge deres deres fejl på en konstruktiv måde på scenen.
Når man ikke er bange for at fejle, men tillader underbevidsthedens nye og skæve ideer at komme frem i lyset, får man adgang til enorme kreative ressourcer, der til dagligt er blokeret af fornuftig, analytisk og logisk selvcensur.
Dette understøttes af videnskaben:
Målinger har ifølge Tor Nørretranders vist, at de centre i hjernen, som videnskaben i dag forbinder med "bevidsthed", først viser aktivitet brøkdele af et sekund efter, at de underbevidste områder i hjernen har startet aktiviteten.
Det ser med andre ord ud til, at det ikke er vores bevidsthed, der producerer vores ideer, men derimod underbevidstheden!
Bevidstheden fungerer nærmere som en slags kontroltårn, der forhindrer os i at fuldende mange af vores impulser. Og godt for det! Hvis det ikke skete, ville vi sikkert hurtigt komme til skade.
Vi minder hver især om en lufthavn, hvor et hav af nye impulser, ideer og indfald konstant beder "kontroltårnet" om tilladelse til take-off, optankning, landing osv.
Men desværre bliver mange brugbare indfald og ideer også dræbt på denne måde.
Kontroltårn med præstationsangst
Ifølge Keith Johnstone prøver vores bevidsthed ikke blot beskytte os selv mod livsfarlige impulser og indfald – men også mod de af vores skøre indfald, der kan give os sociale problemer og få de andre i gruppen til at afvise os.
Denne frygt for at miste social status eller helt at blive afvist eller udstødt får nogle mennesker til at forsøge at være påtaget spontane og kreative i håb om, at andre så vil finde dem mere attraktive.
Andre mennesker vil af de samme grunde reagere stik modsat og holde deres spontane ideer delvis eller helt tilbage af frygt for de andres vurdering. |
